Coaching i organisationen
Du har sikkert af og til følt behovet for at træde lidt tilbage og skabe rum til at reflektere over din daglige ledelsespraksis og din fortsatte udvikling i rollen som leder.
Coaching er en metode til at skabe refleksion over udviklingsønsker, dilemmaer eller udfordringer i dit arbejdsliv. Resultatet af et coaching forløb er afklaring, nye perspektiver, bevægelse og et øget fokus på ressourcer og handlemuligheder.
BENNUNG arbejder med respekt for det hele menneske og med udgangspunkt i den virksomhed og virkelighed, som du er en del af. Vi lægger vægt på fremadrettede muligheder og har fokus på det, du ønsker at opnå, frem for det du vil undgå.
De temaer, der arbejdes med vil typisk være arbejdsrelaterede, som f.eks. særlige individuelle eller organisatoriske udviklingsmål, afklaring af egen rolle eller position i organisationen eller håndtering af specifikke arbejdsrelaterede udfordringer.
Et coachingforløb består typisk af en indledende samtale, herefter aftales et individuelt forløb og et overordnet fokus for coachingen.